Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119
Binden peb i skjærende Tokker gjennem Dørsprækkerne,
de tynde Pinde paa Kamikken blussede øp, kkkekk de sekkdte
ikke deres Barme lakkgt; det kolde Steekk-Gulv, de raae
fure og det høitliggende ^ost syntes kun at være blevne
til sor Sommertiden.
Bilde jeg endelig en Gang ret have det hyggeligt,
saa maatte jeg sørst tage uldkke ^eisestøvler paa, Frakke,
Kappe øg laadekk Hue, ja saa kuude det blive ret lukkkkt^
rigtignok blev den Side, der vendte mod Kamikken,
halv stegt, aken i denne Berden maa kkkakk vide at vekkde
sig, og jeg dreiede mig som en Solsikke.
Astenerne vare noget lange, men saa sandt
Tækk-derne paa at give nogle kkerveuse Cokkeerter, og det var
mærkværdigt, med hvilkeu Færdighed Foredraget tiltog.
Ekk solid dausk Tandpine kakk ikke maale sig med ekk
italiensk. Smerten spillede her paa Tændernes Tangenter,
som var det ekk ^iszt eller Thalberg, der sad sor dem f
snart rullede det i Forgrukkdeu, snart i Baggrunden,
som naar to krigerske Chor svare hinanden, mens ekk
stor Fortand sang prikrka Parti med alle Smertens
pirater, roulader og høie Spring; der var et
Sammen-spil, ekk Krast i det Hele, saa at jeg tilsidst ikke var
fenneske meer l
Fra Asken- Concerter blev det til ^atte-Cokkcerter,
og det var under en saadan, mens Bikkdkket rystede as
Storm og degnen skyllede ned kkdeufor, at jeg kastede
et halvt veemødigt Blik tik natlampen; mit Skrivetoi
stod tæt ved den, og jeg saae ganske tydeligt, at hen over
det hvide Papir dakkdsede Pennen, som om den blev ført
af ekk nfynlig Haand, men det gjorde den ikke, den gik
paa egen Haand l den skrev Dictat, og hvo dicterede^
Ja, det klinger utroligt, kkkekk Sandhed er det^ jeg siger
det, og makk vil tro knigl det var mine Støvler, mine
gamle kjøbenhavnske Støvler, der, sørdi de vare
gjennem-trængte af regnvand, havde faaet Plads inde i Kamikken
ved den røde Emmer. ^ed jeg af Takkdpikke, saa led de
af Bandpine l de dicterede deres Selvbiographie, øg denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
