Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121
det bkæste, og traadte vi engang imellem paa marmor,
saa var det saa isnende, at marmoret trak den kolde
Sved ud as vore Saaler, og det vaade Billede as dem
stod, hvor vi havde traadt. Det var jo gauske livligt
om Aftenen, naar Opvarteren numererede alle Hotellets
Støvler øg Skoe, vi stilkedes op mellem disse sremmede
Kammerater , og hørte as dem øm de Stæder, de køm
sra s der var et Par deilige røde Sassians Skafter med
førte Fødder, jeg trøer, det var i Bøløgna, de fortalte
os om den varme Sommer i ^om og Neapel, de
for-talte om deres Bandrikkg op paa Befuv, hvor Fødderne
vare brændte af dem ved nnderjørdisk Hede; aks vi fik
næsten fængsel ester at døe paa saadan maade. Bare
vi dog over Apenninernes vare vi dog i ^økn ^ øg
vi konk der —s men nu have vi gaaet i ^egu og i
Søle den ene 11ge ester dekk andens Alt skak man jo see,
og det saaer ingen Ekkde hverken nked mærkværdigheder
eller Skylregns ikke een varm Skraake har vedergvæget,
den kokde Bind omsusede os s o ^okkka ; ^onka s Første
Gang i denne ^at drikke vi Barkkke sra den velsignede
Kamin, øg vi ville drikke, tik vi revnes Overkæderek er
alt gaaet, nu ere vi paa Skasterue, de briste meds men
før vi døe denne salige Død, ønske vi denne vor Historie
optegnet, og vore ^iig bragte til Berlin, sor at hvile
hos ham, der har mod og mands Hjerte nok til at
skildre "Jkakien nne es ist s" den sandhedskærlige ^ i c o la i s
og saa saldt Støvlerne sammen. Der blev ganske skille,
min natlampe gik nd, jeg selv blkkndede lidt, og da jeg
i morgenstkknden vaagnede, troede jeg, det var en Drokn,
men jeg saae ind i Kaminen, Stovterne vare aldeles
skrnmpne sammen, de stode som mnmier tæt ved dekk
kolde Aske; jeg saae paa Papiret, der laae ved min
^ampe, det var et graat Papir, snldt as Blækklatter,
Pennen havde virkelig løbet hen derover, men Alt var
nd i Eet, thi Pennen havde skrevet Stovternes memoire
paa graat Papir, jeg optegnede, hvad jeg erindrede ekkdnn,
og man vil hnske paa, det er ikke mig, men mine Stovler,
der raabe Bee over la k^lla Italias
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
