Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
193
Faa Skridt sra mig, mellem de sprængte marmor-
blokke, hvor den vilde Tidsel skjød srem, laae
menneske-knokler, man havde henkastet et Dødningehoved paa dcu
hvide marmorblok; det gjorde et sornnderkigk mægtigt
Jndtryk paa nkig^ Taarerne strømmede mig nd as Oinene^.
Stormen snsede mellem Cokonnerne; sorke rovfugle
skøi hen øver Dalen ved Hy mett o s; lige ukkder Klip-
pen strakte Athen sig ret anseelig med sikke hvide Huse
kkked de rode Tage; paa Pentelikon og P
arnes-Bjergene var sakdet Snee^ hvilket Skne rundt om, dog
skjønnest var det mod Havet; det skinnede saa stort og
ndstrakt, saa nendelig blaat og bar de hvide Seilere.
busten var saa gjekkneknsigtig, at jeg troede at overskne
det hele Peloponnes, jeg saae de sjerne Bjergtoppe
okkk Sparta, og til Høien, hvor Korinth ligger, syntes
Beien kort, og dog er den til ^ands hele Dagsreiser;
med blotte Oine saae jeg Ak ro- Korinths hvide Fæst-
kkings-mkkre, hvert Hjørne de gjorde, Slagskyggen de
kastede.
Da jeg steg ned, nkødte jeg min reisekammerat
Perseren fra Herat; han nikkede førtroligt, rakte mig
fikk Haand og viste kkd over Havet. Det var vor Assked.
kknder kkkit Ophold i Athen, ved Solskin og regn,
besøgte jeg daglig Akrøpølis^ her seirede jeg ved et
Besøg min Fødselsdag; her læste jeg mine Breve sra
Hjemmet, Akropolis var det sidste Sted ved Athen,
jeg besøgte, da jeg skalde børt; paa Akropolis dvæler
min Tanke længst, naar dekk gjester Grækenland. Paa
dette Sted ligesom hvilte raturen og Kunsten ved nkit
Hjerte, her sølte jeg intet Savn, uden det, at ikke alle
mine Kjære kunde dele dette Skne med mig^.
Ekk Solnedgang, seet heroppe, er det meest
Op-høiede, jeg kjender ^ Jeg har seet ekk saadan, jeg sad paa
Trinene til Part hen okk; Alt var øde øg dødt henimod
Hymettos, sorte Fngle sløi hen øver Dalen, hvor en
eensonk hvid Colonkke staaer; et ^Esel skreg dernede, som
Schakalen skriger; Solen sank bag Salamisbngten, og
Bjergene straalede i de stærkeste Farver, Angina var
^n digters Ba^ar. ^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
