- Project Runeberg -  En Digters Bazar /
197

(1877) Author: H. C. Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

22^1

hver i sit ^)dre en sand Homer, dog ogsaa uuge Knøse,
som ved deres mnsikalske Talent og as Tilbøielighed have

valgt dekkkke tevevei. De kunne en utrolig mængde
Sakkge; ved Bagtilden i Bjergene, ved den rige Grækers

Arne soredrage de deres Sakkge, ja kkdsøre ekkdøg hele

musikstykker ved mandølinen; jeg har hørt disse Sakkge,
hørt disse melodier ved rationaldandsekke.

De sidste Dage i marts var det min Bestemmelse
at gjøre ekk lldslugt til Delphi, jeg knude da have til-

bragt dekk aud en April, min høie Fødselsdag, paa
Parnas, det virkelige Parnas, men Gkkderne vilde
det ikke, Dalene ved Delphi laae kkked Snee, Floderne
vare strømmede øver deres Bredder, det var raat og

koldt; jeg maatte blive i Athen, men mkkserkke vare
kkkig dog gkkkkstige, jeg sik paa denne Dag baade Sang

og musik, og det deu eiekkdonkkkkeligste, jeg hørte i
Græ-kenland.

Da jeg kom ned sra Akropolis, hvor jeg ene

havde tilbragt morgenstunden, saudt jeg paa kkkit Børd

et Brev kkked Jkkdbydelse sra ross, at estersøkn jeg i
Dag ikke kom paa Parnas, var Parnasset kommet til

kkkig ^ mere knude man jo ikke sorlakkge^ her var just i

Athen to vandrende rapsoder, nkkge Grækere sra
Sknyrna; de skalde synge sor mig Folkets bedste Biser;

men i Sikken maatte vi høre dem, thi regn øg Størkn
blev ved. Skyerne havde spændt deres vaade Strækkge

kked til Jorden, og Stormen greb i Strængene, en
nkæg-tigere Harpe kunde Gkkderue ikke stemme, og jeg var
egoistisk nok til at lade det Hele gaae paa min Fødseldag,
der seiredes as Glankøpis Athene.

Jeg kom hen til ross. rapsoderne toge Plads;
det venstre Been lagde de op paa det høire, saaledes

sad de; den Ene havde sin venetianske mandolin paa
Skjødet, den Anden spillede Biolin, et Jnstrament , der

sørst i dekk sekkere Tid er kommet i Brng hos disse
om-vandrende Sangere. Begge vare de isørte en græsk blaa
Klædning øg bar paa Hovedet en rod Fesz, begge havde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 20:03:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/digtbazar/0211.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free