Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230
Præsten forkyndte. Christus er opstakkdekk ^ alke Folk kyssede
hikkanden, Hver holdt et tændt ^ys i sin Haand, jeg sik
selv eet, den lille Anastasia eet, Sækkepiberne klang,
mændene dakkdsede Haand i Haand sra Kirken, og udeufør
stegte Ovikkderkke Paaske-^am; vi bleve indbudne; jeg sad
ved Jlden; en Dreng, ældre end jeg, tog mig om min
Hals, kyssede mig og sagde. "Christkks er opstandene
saaledes mødtes sørste Gang vi Tø, Aphtanides
min moder kunde slette Fiskerkkæt, det gav her ved
Bugten en god Fortjeneste, og vi bleve i lang Tid ved
Havet, — det deilige Hav, der smagte som Taarer og
mindede ved sine Farver om Hjortens Graad, skkart var
det jo rødt, snart grønt øg atter igjen blaat.
Aphtanides sorstod at styre ekk Baad, og jeg sad
med min lille Anastasia i Baaden, der gik paa Bandet,
som en Sky gaaer i ^uskeu; kkaar Sokeu da sauk, bleve
Bjergene mere mørkeblaae , den ene Bjergrække tittede
øver den anden, og længst borte stod Parnas med sin
Snee, i Astensolen skinnede Bjergtoppen som et glodekkde
Jern, det saae nd, sonk om ^yset kom ikkdekk sra, thi den
skinnede længe i den blaa, glikkdsekkde ^ust, længe ester
at Solen var nede; de hvide Søskkgle slog med deres
Binger i Bandspeilet, ellers var her saa stille, som ved
Delphi mellem de sorte Fjelde; jeg laae paa min ryg i
Baaden, Anastasia sad paa mit Bryst, og Stjernerne
ovenover skinnede endnu stærkere ekkd damperne i vor
Kirke; det var de samme Stjerner, og de stode ganske
paa det samme Sted over mig, som kkaar jeg sad ved
Dekphi, udekkfor vor Hykte. Jeg syntes tilsidst at være
der endnu ^ ^ da pladskede det i Bakkdet, og Baadeu
vippede stærkt; — jeg skreg høik, thi Akkastasia var
saldet i Bandet, men Aphtanides var ligesaa hurtig,
øg snart løstede han hende op til migl vi toge hendes
Klæder as, vred Bakkdet bort og klædte hende saa paa
igjen, det Samme gjorde Aphtanides ved sig selv, og
vi bleve derkkde, til Tøiet igjen var tørt, øg Jkkgekk vidste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
