- Project Runeberg -  En Digters Bazar /
233

(1877) Author: H. C. Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

233

den, en Sølv-Plade med Guds møder haug paa hakks
Bryst, hakks Skjærs var køstbart, søm kun de rige Herrer

kunde bære det. Enhver saae nok, vi To skulde til en
Høitid. Bi gik ind i den lille, eensømme Kirke, hvor
Astensolen skiuuede gjennem Døren ind paa den
brækk-dende ^ampe øg de brogede Billeder i gylden Grund.
Bi knælede paa Alkerets Trin, og Anastasia stillede
sig soran os; ekk lang, hvid Kjortel hang løst øg let øm
hendes smukke femmer; hendes hvide Haks øg Bryst var
bedækket kkked en Sammenkjedning as gamle øg nye

mønter, de dannede ekk heek, stor Krave; hendes sorte
Haar var lagt op paa Hovedet i en eneste Bukkek, der

hokdtes ved ekk lille Hue as Sølv øg Gnlv- mønter,

snkkdne i de gaknke Templers skjønnere Pynt havde ingen
græsk Pige. Hendes Ansigt lyste, hendes Oikke vare søm

tø Stjerner.

Alle Tre læske vi stille vor Bøkk; øg hun spurgte
os. "Bille J være Bekkuer i ^iv og Død^" — Bi
svarede. Ja. "Bille J hver, hvad der ekkdøgsaa skeer,
huske, min Broder er ekk Deel as mig f min
Hemmelig-hed er haus, min ^ykke er hans; Opossrelse, Ildholden-

hed, Alt som for min egen ^Sjæl rummer jeg sor hams"

og vi gjekktoge vort Jas og hukk lagde vore Hækkder i
hinanden, kyssede os paa Panden, og vi bad atter stille.

Da traadte Præsten srekkr sra Altrets Dør, velsignede
øs alle Tre, og eu Saug as de akkdre allerhelligste Herrer
lød bag Attervæggeu. Den evige Benskabs-Pagt var

stuttet. Da vi reiste øs, saae jeg min moder ved
Kirkens Dør græde dybt øg inderligt.

Hvor der var lystigt i vor lille Hytte og ved

Delphis Kilders Aftenen før Aphtanides sknkde bort,
sad han og jeg tankesnlde paa Klippens Skrænt, hans

Arkkk var slynget om mit ^iv, min om hans Hals, vi

talte om Grækenlands rød, øm mænd, der kunde stoles
paa; hver Tanke i vor Sjæl laae kkar sor os begge;

da greb jeg hans Haand.

"— Eet ekkdkkn skal Dkt vides Eek, sokn indtil denne
Stkknd kktn Gnd øg jeg veed s al min Sjæl er Kjærlig-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 20:03:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/digtbazar/0247.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free