Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
301
liger. J et Par Bogue, trukne af O^er, kastede de
vort Tøi, og nu gik det mod Bertshkkset; det var ret
auseekigt i disse Omgivelser, og indbød især ved sin
reekklighed. En Balcøkk, med et rørtag ktd over, sorte
tik det bedste Bærelse, der tildeeltes Passagererne as
sørste Plads.
medens maaltidet blev tillavet, gjorde vi en
Bakk-drikkg gjennem Byen.
K ost end sch e blev 1809 aldeles ødelagt as
rns-serne, Alt her saae kkd, søm okkk dekkne Odelæggelse var
skeet sor nogle 11ger siden; nsle, halv nedfaldne Hnfe
dannede Hovedgaden, der var temmelig bred ; hist og her
laae as marmor og Graasteen Søiler, der syntes at
tilhøre en ældre Tid. Paa slere Hkkse blev Taget eller
den sremfpringende Etage nnderstøttet as ekk Træbjælke,
der hvilte paa et antikt marmor-Capitæk. minaretet
ved Byens ekkeste og halv nedsaldne moskee var reisk as
Planker og kalket hvidt. En ^aké manglede natnrligviis
ikke, men dens Ildseende var, som Gjesternes, høist
kkssel; her paa den sremsprikkgende Altan laae nøgle
Tyrker, de røg deres Pibe, drak deres Casfe, og syntes
ikke at tage rotits as os Fremmede.
Et Par skrækkekigt lasede mandfolk nked langt
Skjæg, Turban, Kaftan og Safsians Tøsler gik paa
Gaden øg samlede Skarn til Brændsel; thi Træ sindes
ikke her i mange miles Asstand.
Tæt ved Byen vare ikke nbetydelige rester as
T r aj ans muur, der skal have strakt sig her sra det
sorte Hav til Donau; saavidt okukriug vi saae, oikkede
vi kun Hav eller en uhyre Steppe, ikke et Hukts, ikke
røgen sra en Hyrdes Blus, ikke Ovæghjørder, iutet
levende Punkt; Alt var ea uendelig, grøn mark. rær
ved Byen viste sig nøgle Pletter, nden al Jndhegkkikkg,
hvør der groede Korn, ikke høiere end Græsset øg med
samme Farve.
Jeg vandrede til Havet; tæt ved dette, lige kknder
Skrænten, var en død Stork det Første, mit Oie saldt
paa; den laae kkked sin ene Binge udstrakt, Halsen bøiet;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
