Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
349
Paafund; hun forfikkrede, at hun ikke havde fovek ratten
forud, ved Tanken om denne Seikads; hun skulde megek
langt bort, op til den Stad ^ucavar, hele to Dagreiser^
imidlertid havde hun kun taget Plads til S em lin, sor
at prøve, øm hun ikke sprang i tusten; Konen var en
Oekonom, hun vilde ikke betale den hele reise paa eengang,
nei, sørst vilde hun see, om hun. slap levende sra den
halver — hun havde hørt saa skrækkelig mange ulykker
med Dampskibe øg Dampvogne, øg "det er jø øgsaa
nøgle sorsærdelige Opsindelserl" sagde huu, "bare det
ikke springer med os^" og hun saae ængstelig til alle
Sider. — "Capitainen skukde holde nkere ind uuder
Kysten^" kkkeeute hun, at man dog kunde komme i tand,
naar Skibet sprang. Bor solide mand med Signeterne
holdt sor hende et populært Foredrag om Beutilerne,
men hun rystede med Hovedet og sorstod ikke eet Ord
deras^ — jeg vilde da oversætte det i et endnu nkere
populært, og hun syntes at forstaae mig, thi til enhver
Sætning sagde hun^ Ja^ "Tænk Dem, madame" var
min Tale, "at De har paa Jlden en Potte, som koger
meget stærkt, et stort taag ligger over den, ligesom det
var skruet sast, da kan Potten springe as den hede Damp
inden i, men er det et let, løst taag, da vipper det øp
og ned, Dampen smutter ud, og Potten springer ikke^"
— "men Gud sorbarme sig^" sagde madamen, "naar
taaget", og huu pegede i det Samme paa Dækket, "naar
nu taaget her over Dampmaskinen vipper op, saa salde
vi jo i Donaueu^" og hun tog allerede ganske ængstelig
sast i rækværket.
mod middag passerede vi Staden Ku bin, et
majestætisk Tordenveir stod over Byen; Skyerne formede
et Alpeland storartet og mørkt, tynstraalen var Bjergsti,
den gik i de dristigste Siksak, det rullede deroppe, ikke
som taviuerne saldt, nei, som Bjergene selv styrtede
sammen, dog lige hedt blev det; tusten laae trykkende
varm. Den stakkels madame havde det endnu hedere
end vi, sit store Shaknl havde hun hængt over sig, saa
hun hverken kunde see eller høre, øg sad med bankende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
