Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
der engang skummede med Lyst og Kval,
og- som jeg tømte under Nuets Trang
til Fristelsernes bløde Nymfesang!
Men den staar hensat til en Pryd — og tom,
det er kun hvad den var, den taler om.
Hvad er del da Du kalder „Iro Veninde11,
naar denne Troskab selv staar som et Minde?
Troskah gaar med, gaar uden Nolen med,
gaar med til sidste Stund i Strid og Fred,
den giver der, hvor selv den Intet lager,
og samler Stenen af den golde Ager! —
Og nu Du kaster lien saa lost og let,
at Du af denne Vandring længst er træt,
at da Du Tidslen fandt blandt Gyldena.v,
da vendte klogelig Du Foden strax.
Sig tro’de Du da, Stigen var saa fast,
at aldrig stundom der en Tremme brast?
Er det da Venskab, denne vante Leg
med bløde Ord, som kun gjør Sjelen veg?
det Smil, som aldrig hviler, er det Tegn
paa idel Mildhed bag det smukke Hegn?
Ak, tro mig, tro mig, elskede Veninde:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
