Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 52 -
■leg saa Dig lefle alle de morgenhvide Sejl,
og- Glædens raske Bør med Skibel fulgte 1
Jeg saa det knuse dristigt det blanke Bolgespejl; —
til Fjernets hvide Straalerand det dulgte. —
— Da stirred jeg saalænge mod det Lys, hvori Du svandt,
til Øjet, det blev blændet og forvirret;
og Glemsels fine Traade sit Net oin Synet spandt;
ak, siden har i Taagen om jeg irret!
Jeg tænkte tit saa sikkert, nu var det Dig jeg saa.
Dig med den rige Tankeskrift paa Panden
og Øjet af Violer ined Duggens Glimmer paa . . .
o, hvorfor var da ogsaa han en Anden!
Han bar dog i sit Hjerte en Skal af Længsler gjemt;
den lyste fra de dybe, varme Blikke.
Saa mildt som hau har Ingen min Sjeleharpe stemt,
og dog - det ved jeg nu - Dig var det ikke!
Ak, sig mig da, min Brudgom, fik selv Du intet Savn,
det, som de aldrig stifte Længsler bringe?
Gav Du Din stolte Lykke maaske et andet Navn?
Og tyktes jeg Dig allfor arm og ringe?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
