Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Da lægges ned i de väde klude
og fires did, hvor det evig tier,
mens bølgen ruller mit navn mod stranden
i store maneskinsklarc nætter!
Alene og i anger.
(Tit ca siden afdoii ven).
Jeg ejer en ven, han hviskede nu:
»Guds fred!« i mit natvåge sind.
Når lysene dør, når mørket har gru,
da kommer han gærnest ind.
Han ejer ej ord, som falder mig hårdt;
thi selv har han syndet og lidt.
lian læger med blik det sted, som er sårt,
og sidder, til jeg har stridt.
Er gærningen gjort, han kalder den sin,
om hjærtet har sorg derved.
Ilan tvætter den tro med så håndblodt et lin,
at smærten må give fred.
Han fulgte hvert håb, som jublende steg,
han tyngede ej, når det faldt.
Han star her just nu, så mild, men så bleg; —
om år skal han se, hvad det galdt!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
