Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Epilog til Kierlighed uden Strømper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den Jupiter har og Spioner overalt;
Jeg gad nok engang vidst, hvem der har ham fortalt,
At man nu skulde her et Syngestykke spille;
Det værste er endnu, jeg kommen er for silde;
Jeg seer den hele Troup har faaet Banesaar.
Om med den Tidende til Jupiter jeg gaaer,
Han som en rasende da vist afsted vil tage,
Og vidste jeg endda, der var lidt Mad tilbage,
Saa reyste jeg dog strax; men kiender jeg Vulcan,
Saa er alt Bordet reent; Mars ogsaa som en Mand
Fortære kand sit Foer, det faaer jeg nok fornemme.
(Meget ynkeligen til Orchestret)
O! vidste I hvor jeg maa lide Sult der hiemme,
I ey fortænkte mig, ifald jeg Eder bad,
Jeg maatte nyde lidt i dette Erte-Fad.
(Han spiser Erter og snakker som følger:)
Tyvs Privilegium jeg har blant Guder ene;
Men derved er der nu ey meget at fortiene,
Man nu ey finder meer, hvorvidt man søge vil,
Et Skriin, en Kiste, Skab, som jo er lukket til;
Man lukte ey for Guld udi den gyldne Alder,
Nu alting giemmes skal. Hvor sielden forefalder,
At man kand treffe paa en Trøye, et par Skoe.
Naar sligt skal feyes ud, [1] saa blir en Mark, høyt to
Den hele Stads.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
