Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Toujours Perdrix
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Og Hiertet med, som hænder ikke gierne
Hos os moderne.
De levde sødt i fire Aar,
Stor Lykke nød, og større spaaer.
Voltaire os forsikrer, at til visse
Enhver Baron har sin Caprice. —
At hver Baron den har, jeg rømmer ham ei ind.
Men min Person til visse havde sin.
Trods alle Fruens Yndigheder,
Af hendes Terne han sig Kys udbeder,
Som strax ham nægtet blev.
Ved Penge han tilsidst saavidt dog Sagen drev,
At hun den Gunst, at kysse sig, ham under.
«Ah! Lise,» sagde han (thi Pigen hedte saa),
«Meer end min Frues Mund, Din sød at kysse paa
Jeg finder.» — «Det er ei for mig Vidunder,»
Var Lises Svar, «det har jeg hørt fortælle før.» —
«Af hvem?» — «Jeg det ei sige tør.» —
«Siig du kun frit, min kiønne Pige!» —
«Ja, naar De Fruen det igien ei vilde sige;
Thi ellers aldrig hun vil kysse meer
Vor Tiener Peer.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
