Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XIII. Ved en Vens Bortreise til Norge - XIV. Vers paa opgivne Riim, 1—3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Siig til vor Roes de norske Sønner:
At vi paa Landsmænds Dyder skiønner,
At vi dig evigt Venskab svoer.
Vel den, som haver lært i Ungdoms Tid at høvle,
Han kan for et Chatol faae fire, fem Par Støvle;
Behøver han dem ei, saa kan han kiøbe Lax,
Skoe, Pocher, Terpentin, Huustømmer, Steen, og Sax.
Trods Rigdom, ja Forældre trods,
Taer vittig Pige ingen Klods.
Vei er Forældres gamle Meening,
At de skal stifte Børns Foreening;
Men Døttrene, de veed at skrømte,
Man har vel og hørt dem, som rømte,
For ei i sure Æble at bide,
Og ei forhadte Favntag lide.
Kort sagt: de Gamle har, og Unge deres Skikke —
Jeg holder hermed op, og Pennen vil afslikke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
