Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17
mellem Ibsens og Mills anskuelser om den fare
der truer individets frie utvikling fra samfundet av.
Det gjælder først og fremst at redde individets
frihet likeoverfor massen; sedvanens despoti erdet
der maa brytes. Begge fremhæver at massen er
blit overmægtig, og at individets kamp næsten er
haabløs. Saaledes frygter Mill for at Europa skal
bli et andet Kina. Han siger: «Men nutildags
har samfundet forlængst avgjort seiret over
individualiteten, og den fare som nu truer den
menneskelige natur, er ikke et overmaal av, men en mangel
paa personlige drifter og tilbøieligheter.» Videre siger
han at der er «en saadan masse av indflydelser
der er fiendtlige mot individualiteten, at man ikke
let kan indse hvorledes den skal kunne forsvare
sin tilværelse.» Man ser hvorledes Mill ikke skildrer
saken med lysere farver end Ibsen. Denne sidste
har maaske aller skarpest uttalt sin herhen hørende
anskuelse i sit bekjendte «Ballonbrev til en svensk
Dame». Fandt Mill at vi nærmet os Kina, mener
Ibsen at det er til det gamle Ægypten vi stiler
hen. Her manglet den levende personlighet; selv
deres Guder, der er billedet paa det høieste liv,
var kun «tal i rækker og i ruder». I like høi grad
savner nutiden personligheten. Der øves vistnok
storverk og vindes seire; men de skyldes ikke den
store personlighet; de er et verk av massen, hvor
hver enkelt forsvinder og kun betegnes med et
nummer.
Denne hævden av natursiden i kaldet bevirker
ogsaa at man trods det pietistiske element dog
2 — Lechen: Digtning og videnskap.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
