Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19
kommet til sin senere religiøse utvikling? Man
kjender Grundtvigianernes lære om gudsbilledet og
deres hævden av det rent menneskelige.
Ibsen vender altsaa tilbake til at fremhæve det
menneskelige i kaldet, og saa sterkt gjør han det
paa mange steder, at uttrykket, at leve for sit kald,
ombyttes med et andet der først og fremst
fremhæver det menneskelige; dette uttryk er at være
sig selv.
Kaldet staar for det menneske der ikke har
fulgt den slagne landevei, men som har brutt sig
en bane der ligger fjernt fra den vei som hans
omgivelser selv har slaat ind paa, og som de ogsaa
har raadet ham til at vælge, som oftest som noget
hemmelighetsfuldt. Det er ham en gaade
hvorledes hans tanke først har kunnet gaa i denne
retning, og hvorledes han har hat mod til at følge
den. Det forekommer ham som om han ubevisst
av en høiere magt var drevet fremad; han er som
trækfuglen der første gang instinktmæssig drives
avsted til fjerne lande, hvis herlighet den aldrig
har set; naar den kommer frem, maa den vel
selv studse over hvad den har fundet. Dog,
likesom instinktet maa forklares ad naturlig vei, saa
lar ogsaa kaldet sig forklare rent psykologisk, og
dets forklaring er, at det at følge sit kald er at
være sig selv, netop frit at kunne utfolde de
kræfter man har faat av naturen.
Mennesket føres av omstændigheterne ind i
flere og forskjellige virksomheter; ikke alle disse
tiltaler ham like meget eller skaffer ham like stor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
