Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
skal ta rent feil av denne eiendommelighet, og nu
er det karakteristisk for Ibsen at han i hele «Peer
Gynt» hovedsagelig kun polemiserer imot denne
falske opfatning, og altsaa nærmest kun fremstiller
hvorledes man ikke er sig selv i sandhet; det
negative billede har han utført med stor omhu, det
positive er egentlig kun skisseret.
Det at være sig selv kan nemlig opfattes
meget snevert og egoistisk. Det kan forstaaes saaledes
at man skal holde paa hver egenhet ogsærhetved
sig selv, kun fordi det tilhører en selv, og at man
skal gi efter for hver lyst og tilbøielighet, naar den
kun tiltaler en i øieblikket. At være sig selv blir
saaledes en fuldstændig indsnevring indenfor sig
selv, idet man systematisk lukker sig inde og
selvtilfreds finder at ens eget er det eneste værdifulde
i livet. At være sig selv i slet betydning er derfor
at være sig selv nok, hvorved betegnes det helt
igjennem egoistiske og indsnevrede. Et
pragteksemplar av et individ der følger dette valgsprog,
er derfor Dovregubben. I hans ståt kommer intet
ind fra utenverdenen, «her er alting fjeldvirket,
ingenting fra dalen»; hovedsaken er at det er ens
eget, saa finder man det smukt og godt, om det
end er det hæsligste. Flere prægtige eksemplarer
av den samme art finder Peer Gynt senere i
daare-kisten i Kairo. «Ti her er man,» som
Begriffenfeldt siger, «sig selv aldeles forbandet, sig selv og
ikke det ringeste andet.»
«Hver lukker sig inde i selvets tønde,
i selvets gjæring han dukker tilbunds, —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
