Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3«
for vort liv laa i os selv. Det var jo ogsaa dette
begrepet skulde specielt fremhæve likeoverfor
kaldet. Dog, det overnaturlige gjør sig i vort verk,
som allerede omtalt, endnu gjældende. Naar man
træffer det rigtige valg indenfor sit selv, er man
sig selv, saaledes som Gud har villet det. Gud
har nedlagt saa meget godt i mennesket at dette
kan ta sig selv til norm; ti denne fører tilslut
til-bake til Gud. Peer Gynt spør derfor, da han
tilslut kommer hjem til Solveig:
«Kan du sige mig, hvor Peer Gynt har været siden sidst?
— Med bestemmelsens mærke paa sin pande;
været som han sprang i Guds tanke frem!–-
Hvor var jeg som mig selv, som den hele, den sande?
Hvor var jeg med Guds stempel paa min pande?»
Knappestøperen gir ogsaa en definition av at
være sig selv der aldeles minder om Brand, idet
han siger: «At være sig selv er: sig selv at døde»;
dog naar opgaven er at være sig selv, kan jo dette
umulig bety at tilintetgjøre sit hele selv; kun den
slette del av selvet skal naturligvis dødes. Naar
denne del overvindes, er det naturlige og
overnaturlige i harmoni; derfor siger knappestøperen at
dette «at døde sig selv» ogsaa kan kaldes
«overalt at møde med mesters mening til udhængsskilt».
Mellem Peer Gynt og de verker der
repræsenterer det sidste stadium i Ibsens utvikling, falder
et verk der kortelig maa omtales, nemlig «Keiser
og Galilæer». Paa hvilken side forfatteren selv
stiller sig i denne storslagne kamp mellem
kristendom og antikt hedenskap, er ikke saa let at avgjøre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
