Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
ning, og nu tror jeg nok, at jeg kan blive fuldt og
helt, hvad jeg skal være.» Hun vil helt gaa op i
sit opofrende arbeide for andre. At være sig selv
er derfor et liv for andre; men dette liv er
menneskets lykke; ti det er avpasset efter hele hans
individuelle eiendommelighet. Sokrates mente at
mennesket ved eftertanke maatte komme til det
resultat at det var bedst for ham at være dydig;
ti mennesket var nu engang saaledes indrettet, at
lykken kun kunde vindes paa den maate; man
behøvet kun at gjøre et regnestykke, som facit vilde
dog altid utkomme dette. Ibsen er digter, han
lægger hoved vegten paa følelsen; mennesket vil
efter hans mening aldrig føle sig lykkelig i sin
snevre egoisme. Lona Hessel er saaledes
overbevist om at Bernick ikke føler sig lykkelig, saa
længe han staar i løgnen. «Sig mig, er du nu
ogsaa rigtig lykkelig?» siger hun til ham. «Er
der ikke noget indeni dig som kræver at komme
ud af løgnen?» Efterat hun har revet itu de breve
der kan vidne mot Bernick, siger hun til ham:
«Nu er du tryg; vær nu ogsaa lykkelig, — om du
kan.» Saken er imidlertid at Bernick ikke kan
det. Den undertrykte del av hans selv maa
engang frem.
Ibsen er en konsekvent tænker, han har ikke
en moral for mændene og en anden for kvinderne.
Men da han kjender samfundets svakhet netop paa
dette punkt, er det ham særdeles magtpaaliggende
at anvende sin livsanskuelse ogsaa paa kvinderne.
Hvad han fordrer for manden som hans helligste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
