Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
menneske. For det er det praktiske som hjælper
os ut over sanseverdenen og skaffer erkjendelse av
en oversanselig verden. Der optræder i vorbevissthet
et moralsk bud uten forbehold, et kategorisk
imperativ: »Du skal handle saaledes at den regel
din vilje følger, tillike altid kan gjælde som en
almindelig lov.» Dette er et bud fra den høiere
verden, det byder nemlig at handle fuldstændig
uavhængig av alle sanselige motiver. Vi skal handle
som rene fornuftvæsener, som vi var stedfortrædere
for den rene menneskehet, ikke som særvæsener
med egoistiske drifter og tilbøieligheter. Og dette
bud er ubetinget; det er det høiere i os som træder
bydende op likeoverfor det lavere, det sanselige.
Kant var i sin teoretiske filosofi blit staaende
likeoverfor to muligheter i opfatningen av menneskets
natur. Som sanselig væsen tilhører mennesket
erfaringsverdenen, og har, som han uttrykker sig, en
empirisk karakter, det vil si, hans handlinger er
likesaa lovmæssige som tildragelserne i den ydre
naturverden. Set fra dette synspunkt er mennesket
lovbundet som en maskine. Hadde man, siger han,
saa dyp indsigt i et menneskes tænkemaate at
man kjendte den mindste drivfjær og desuten alle
ydre indvirkninger, kunde man utregne et menneskes
fremtidige handlinger med den samme sikkerhet
som man regner ut en sol- eller maane-formørkelse.
Men der foreligger en anden mulighet. Bakom
det fænomen av sjælen erfaringen gir os, ligger
jo sjælen slik som den er i sig selv, og det kan
derfor hænde at mennesket foruten den empiriske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
