Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59
heten; den er ikke fremgaat av livet. «Det
philosopherne tale om virkeligheden, er ofte ligesaa
skuffende, som naar man hos en marchandiser læser
paa et skilt: her rulles. Vilde man komme med
sit tøi for at faa det rullet, saa var man narret,
thi skiltet er blot tilsalgs.»
For Kierkegaard var problemet hvorledes vi blir
en personlighet, og dette var for ham igjen
ensbetydende med hvorledes en blir kristen. Det
var personlighetens inderlighet og kraft, han vilde.
Men det som utvikler personlighet med dypest
inderlighet og intensest liv, er kristendommen, og
derved er den sandheten. Sandheten og det
person-lighets-utviklende er ett og det samme. Sandheten
er subjektiviteten, inderligheten. «Christendommen
er aand, aand er inderlighed, inderlighed er
subjektivitet, subjektivitet i sit væsentlige lidenskab, i sit
maximum uendeligt personligt interesseret lidenskab
for sin evige salighed.» Tiden har glemt hvad det
vil si at være i eksistensen. «Medens den spekulerende
velbaarne hr. professor forklarer hele tilværelsen,
har han i distraktion glemt, hvad han selv hedder:
at han er et menneske, et slet og ret menneske,
ikke en fantastisk -§ av en §.»
Der er en «eksistensiel» sandhet, fremgaat av
det menneskelige liv, dette liv som altid er i vorden,
aldrig er, men altid blir; en evig uro og uvisshet
med døden foran sig. Bare for den som er grepet
av eksistensen, for den som føler sig som stedt i
livsfare, som er »bestedt i existens«, med et ord
av Kierkegaard, blir denne sandhet til. I den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
