Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6i
hvad kan saa et menneske være for et andet?
Denne tanke har optat Kierkegaard meget. I
oldtiden hadde Platon lært at hvert menneske har
sandheten i sit eget indre. Man har alene at
finde frem hos sig selv hvad man søker. En
lærer kan aldrig være mere end en ydre anledning
for den lærende, anledning til at denne søker indad
til sin egen skjulte kundskapsfylde.
Dette er i det hele tat det hedenske standpunkt,
mener Kierkegaard. Og kommer vi til det kristelige,
vil ogsaa forholdet her menneske og menneske
imellem være det samme. Nogen umiddelbar
meddelelse gives der ikke. Det er en personlighet
det gjælder at bli; alt maa komme fra ens eget
selv. Inderligheten, troen, kan ikke meddeles, den
er og blir en hemmelighet. Alle andre kan jo
ikke si mere end dette: «Vi har troet, at guden
anno det og det har vist sig i en tjeners ringe
skikkelse, har levet og lært iblandt os, og er derpaa
død — det er mere end nok.» Dette lille
avertissement, dette verdenshistoriske NB. er tilstrækkelig
til at bli anledning.
Saa intenst har Kierkegaard fordret at livet i
det indre skal leves, at alt dypere samvær med
andre mennesker svinder. De er aldrig mere end
anledning.
Almindeliggjør vi Kierkegaards standpunkt og
utvider synet til at omfatte al livsanskuelse, maa
vi si at hans tanke rummer en stor sandhet. Et
menneske kan utrede og klargjøre for et andet en
livsanskuelse, vise dens hele rækkevidde. Men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
