Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
65
De fleste vil si den er for ret; men det er jo først
ved den rette linje vi kan maale den krumme, den
bugtede, bølgende, som hører livet til. Jeg haaber
ogsaa den rette linje jeg drar, er en midtlinje.
Det er sammenhængen mellem det psykologiske
og det logiske hos Kierkegaard jeg vil fremhæve
sterkere end det kanske forhen er gjort.
Kierkegaard fremstiller, som kjendt, det
religiøse standpunkt, eller rettere, det kristelige
standpunkt som en kamp for at tilegne sig det ufor
nuftige, det fornuftstridige. Kristendommens
indhold er helt igjennem urimelig for den menneske
lige forstand. Dette indhold er det absolute
paradoks. Her kan intet fattes av den rolig
overveiende fornuft. Det er alene troen som i spændt
lidenskap kan forsøke at gripe det. Den kristne
har at kjæmpe en livslang kamp for at holde
fast hvad der ikke kan holdes fast. Der er ikke
stunds hvile.
Dette standpunkt er jo selv en urimelighet,
det er selv et paradoks. Hvorledes skulde vi kunne
tilegne os en religion som paa hvert punkt saarer
vor tanke ? Og dog var dette standpunkt for
Kierkegaard en nødvendighet. Der var paa samme tid
en psykologisk og en logisk konsekvens som førte
ham derhen. Tænkningen leder ham skridt for
skridt til det utænkelige, fornuften tvinger ham ind
i det fornuftløse.
For at faa øie paa denne følgerigtighet er det
jeg vil føre frem et enkelt forhold hos denne
per-sonlighet. Det er en rigdom i hans væsen, eller
5 — Lechen: Digtning og videnskap.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
