Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
73
«Min Cordelia!
Du veed jeg holder meget af at tale med mig
selv. Jeg har i mig selv fundet den
interessanteste Person i mit Bekjendtskab. Stundom har jeg
frygtet for, at jeg skulde komme til at mangle Stof
i disse Samtaler; nu er jeg uden Frygt, nu har
jeg Dig. Jeg taler da nu og i al Evighed om Dig
med mig, om den interessanteste Gjenstand med
det interessanteste Menneske — ak, thi jeg er kun
et interessant Menneske, Du den interessanteste
Gjenstand.
Din
Johannes.»
Skal man komme ut over dette standpunkt,
skal man kunne træffe noget levende væsen som
er mere end «anledning», da maa man stilles
like-overfor guden selv; blandt mennesker findes et
slikt væsen ikke. Fra det æstetiske standpunkt
maa en gaa over til det religiøse. Her stiller
saken sig ganske anderledes end paa det æstetiske
standpunkt, ja aldeles motsat.
Kierkegaard vender igjen tilbake til Sokrates,
og stiller det religiøse standpunkt likeoverfor det
Sokratiske. Det er i boken «Philosophiske Smuler»,
et litet mesterverk. Her reises paanyt spørsmaal
om hvad et menneske kan være for et andet,
særskilt hvad en lærer kan være for lærlingen.
Med nogen ord maa her mindes om Platons
erkjendelseslære. Det spørsmaal hvorfra vi har
vor kundskapsfylde, løste han jo paa følgende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
