Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
ser ofte ut som om de ved lette, likegyldige linjer
paa papiret først har villet skape et element, hvorav
der senere skal danne sig hode og haar, skikkelse
og dragt. De søker at fæste paa papiret en drøms
ubestemte billeder. Men det gjælder at hæve øiets
eget liv, saa det gir de skarpe rids.
Hvor vigtig Göthe har anset dette øiets
egenliv at være, træder ogsaa frem deri at han i
Torquato Tasso lar digteren si:
Es schwebt kein geistig unbestimmtes Bild
vor meiner Stime, das der Seele bald
sich überglänzend nahte, bald entzöge.
Mit meinen Augen hab’ ich es gesehn,
das Urbild jeder Tugend, jeder Schöne;
was ich nach ihm gebildet, das wird bleiben.
At det ikke var alene paa det snevre felt vi
nu har omtalt, øiets egenliv var saa sterkt hos
Göthe, vet vi av mange ytringer i hans skrifter.
Jeg minder bare om det kjendte sted i Dichtang
und Wahrheit, hvor han fortæller følgende: Da han
var vant til helst at tilbringe sin tid i selskap,
forvandlet han ogsaa sin ensomme tænkning til en
selskabelig underholdning. Han pleiet nemlig,
naar han var alene, at kalde en eller anden av sit
bekjendtskap til sig i aanden. Han bad personen
sitte ned, gik saa selv op og ned i værelset, blev
staaende foran ham og drøftet den gjenstand han
netop tænkte paa. Personen gav av og til svar,
eller tilkjendegav sin enighet eller uenighet ved
mimik, saadan som hvert menneske her har noget
eiendommelig ved sig. Derpaa blev Göthe ved at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
