Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
101
i mange rent hverdagslige foreteelser. Alle kjender
tilstande som kan skildres med Ibsens ord: «Tanker
gik og tanker kom, som folk paa kirkesti.» Her
er en begyndende depersonalisation. I vore drømme
er ofte tilstanden helt utviklet. Der spilles et helt
drama for vor sjæl; der vrimler av handlende
personer, og vi mangler helt bevisstheten om at det
er os selv som er dramaets forfatter. Vi har selv
skapt de mange skikkelser og lagt ordene i deres
mund. Man kan si vi her har intuitionen i sin
høiest utviklede form, saasom billederne fremtræder
med sansningens hele styrke, og likesaa litet synes
frembragt av os selv som vore sansninger; det er
som en anden hænger billederne op i drømmenes
store sal. Ser vi bare paa billedernes klarhet og
depersonalisationens grad, maa vi si vi her naar
høidepunktet. Om drømmen kan man i sandhet
si som enkelte mener man bør si om al
fore-stillingsvirksomhet: det tænker; paa samme maate
som der siges: det lyner. Men denne
drømmetænknings mangel kommer frem deri at forholdene,
relationerne mellem billederne ikke kommer til
bevissthet. Skal vi finde sammenhængen i drømmen,
det vil si, forklare os hvorfra billederne er kommet,
trænges vaaken, logisk tænkning.
I.
I det følgende vil vi handle fornemmelig om
intuitionen i videnskapens tjeneste; men vi vil
først tale noget om den kunstneriske intuition, da
ntuitionen i kunsten optræder med den største
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
