Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
selv fortalt følgende om hvorledes «Asgaardsreien»
blev til. Han hadde læst en retssak som hadde
git ham de ydre omrids av digtet; men emnet laa
endnu som en død klump. Saa gik han en
lørdags-kveld ute ved Grønlien, og hørte en strykende feier
utfra en dansebod. I en fart kom der saa liv i
digtets hele stof, og «Asgaardsreien» var færdig.
Det er det pludselige, øjeblikkelige, som undrer
os saa meget ved intuitionens billeder. Og
allikevel er dette noget som psykologien kjender saa
godt fra andre felter. Det er en hverdagsting for
den som har git sig av med sansningernes
psykologi. Det er ikke noget som har slaat de store
forskere paa dette felt, som f. eks. Helmholtz, saa
meget som netop det, at lange tiders erfaringer, det
som er oplevet litt efter litt, samler sig til et resultat
som synes git øjeblikkelig ved den ydre sansning
alene. Men sansningen selv, den rene, ubearbejdede
fornemmelse, er ofte en meget liten del av det
som optræder i en sansnings form. Der ligger
samlet i den saa mange tidligere oplevelser, at
Helmholtz oprindelig uttrykte sig saaledes at
sansningen fremkom som konklusionen i en række av
«ubevisste slutninger». Saa megen erfaring er
trængt sammen i den sansning som synes git i
øieblikket. Træder vi saaledes, siger Helmholtz, for
første gang ind i et værelse, synes vi med lynets
hurtighet at sanse rumforholdene, møblernes form
og ordning, det stof de er fabrikert av o. s. v.
Og dog er det meste av alt dette aldeles ikke git
av sansningerne selv, men av tidligere tiders lange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
