Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
109
paa forhaand, før han virkelig kjender dem av
erfaring. Fra første stund av gjør han sig
forestillinger om det han ser. Han foregriper en
forklaring. En forutfattet tanke har altid været og vil
altid bli utgangspunktet for den forskende aand.
Men den eksperimentelle metodes opgave er det at
forvandle denne tanke, som har sin oprindelse i en
intuition eller en vag følelse av hvorledes tingene
forholder sig, til en fortolkning grundet paa
eksperimentel undersøkelse av gjenstandene.
Mennesket er av naturen metafysiker og
overmodig. Han har kunnet tro at de ideale
skabninger som stemmer overens med hans egne følelser,
var et uttryk ogsaa for virkeligheten. Den
eksperimentelle fremgangsmaate er derfor ikke naturlig
for mennesket; den er ikke den oprindelige. Først
efter at ha faret vild i lange tider har han forstaat
ufrugtbarheten av sin første fremgangsmaate. Han
indsaa da at han ikke kan diktere love for naturen,
at han ikke i sig selv har kjendskap til de ydre
ting. De forutfattede ideer maa underkastes
erfaringens, eksperimentets prøve.
Dog er den menneskelige aands
fremgangsmaate herved ikke forandret i bund og grund.
Saken er nemlig at metafysikeren, skolastikeren, og
den eksperimentelle forsker alle gaar ut fra en
forutfattet tanke. Forskjellen er alene den at
skolastikeren fremsætter sin idé som en avgjort sandhet.
Han trænger bare logisk rigtig at utlede alle følger
av den. Den eksperimentelle forsker er mere
beskeden; han fremsætter sin idé alene som et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
