Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
139
antal som nu engang er sat i bevægelse, overlates
saa til det ubevisste jeg’s «frihet»; her hvor viljens
strenge disciplin ikke mere hersker, kan disse
løsslupne forestillinger danne uventede forbindelser.
Og blandt dem kanske den gode; ti her raader
tilfældet, ikke blandt en uendelighet av muligheter,
men indenfor en avgrænset gruppe.
*
Saaledes forklarer Poincaré hvorledes det
ubevisste arbeide, uten direkte at ledes av den
fornuftige vilje som sætter et maal, allikevel kan
føre hen til det. Den moderne psykologi vilde
uttrykke sig paa en noget anden maate, men vil i
hovedsaken slutte sig til ham. Frugtbarheten av
«rugetiden», som en fransk forfatter kalder den
ubevisste arbeidstid, maa den forklare paa lignende
maate. Det forutgaaende bevisste tankeliv har git
forestillingerne en bestemt retning. Det er dette
psykologerne mener, naar de taler om en bestemt
«indstilling». Som en maskine kan være indstillet
paa forskjellig vis, saa arbeidet ændres efter
indstillingen, saaledes indstilles ogsaa vor hjerne til et
bestemt arbeide. Hvor sjælelivet indsnevres saa
det nærmer sig det ubevisste, ser vi derfor den
snevre kreds av forestillinger forfølge de maal som
er sat av personen i helt bevisst tilstand. De
drømme f. eks. som tyskerne kalder Wunschträume,
gir os opfyldelsen av vore inderligste ønsker.
Like-ledes kan hallucinationer netop røbe de dypest
liggende tanker og følelser i vor sjæl. Tydeligst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 20:04:00 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/digtoviden/0149.html
