Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
maa stille os paa sjælelivets tinde, der hvor der
ikke mere er noget skille mellem det at se tilbake
og at se frem, der hvor attersyn og fremsyn møtes
i den frie viljes høieste spænding. Fra dette
høidepunkt, hvor alt gjennemtrænger alt, hvor der ikke
er noget som ligger utenfor et andet, fra dette
absolut urumlige skal vi saa litt efter litt la os glide
ned, til vi naar det som nærmer sig det rumlige,
som har dele utenfor hverandre. Eftersom
spændingen, koncentrationen, avtar, merker vi
hvorledes vort jeg mere og mere falder i dele som vil
skille sig ut, i erindringer som ligger ved siden av
hverandre. Vort jeg er ikke mere en udelelig,
handlende vilje. Dette er bare begyndelsen av
avspændings-processen; men denne begyndelse viser
os retningen, retningen henimot rummet med dets
dele helt utenfor hverandre. Vi kan se at det vi
kalder materie, bare er en videre fortsættelse av
denne bevissthetens gang nedad. Materien er en
slappet bevissthet, en slappet energi. Naar
bevisst-heten ophører at være spændt, blir den utspændt,
brer sig ut som materie i rummet.
Ved denne dobbelte anstrengelse, ved vekselvis
at hæve sig og sænke sig, vil vor aand fatte
indenfra virkelighetens to former, sjæl og materie. Begge
er de bevægelse, verdensprocessen er bevægelse
opad eller bevægelse nedad. Overbevissthetens,
livets, varme strøm er veien opad; men strømmen
avkjøles, og de størknede rester falder nedad.
Metafysikken blir psykologi; dens opgave er at følge
overbevisstheten paa dens bane opad og nedad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
