Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
Naar vi nu skal samle vort indtryk av Bergsons
saakaldte intuition, den intuition som ikke er
erfaring i videnskabelig betydning, slaar det os
først og fremst hvormeget hans intuition skiller
sig fra den de eksakte forskere Claude Bernard
og Poincaré taler om. De to arter av intuition
har tilfælles at resultater kan naaes paa anden
maate end ved rent logisk tænkning. Det logiske
er bare en del av sjælens hele liv, og det er dette
som i sin hele rigdom tar del i forskningen. Den
fremskridende evne er som oftest fantasien, og
denne fantasi gaar med sine syvmilsstøvler frem
efter associations-lovene, disse love som Bergson
foragter saa dypt. Denne associations-virksomhet,
som enten foregaar bevisst eller ubevisst, maa
sættes under kritik av logikken. Videnskapen
forlanger absolut at fantasien skal stilles under streng
opsigt. Dette staar klart for videnskapens mænd.
En fantasi som ikke vil underkaste sig logikkens
love, er en digterisk fantasi, forsaavidt den lyder
kunstens love. Bergsons fantasi — hans intuition
er ikke andet— er saaledes en digters fantasi, og
skylder ikke logikken noget regnskap.
Utgangspunktet for Bergsons intuition er en
følelse som søker frem til klarhet gjennem billeder.
Og som Schiller siger i et brev til Göthe: enhver
som er istand til at lægge sin følelsestilstand over
i en gjenstand, et billede, slik at dette billede
nøder mig til at gaa over i denne følelsestilstand,
følgelig virker levende paa mig, kalder jeg en
digter. At Bergsons store syner er fremgaat av en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
