Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
177
ogsaa at mennesket ikke er stængt inde i et hjørne
av verden som et barn som er sat i skamkroken.1
Og hans syner er ufeilbarlige som andre profeters.
Som det besynderligste maa vel staa for en at
denne fantasi over emnet «verden» skal være noget
alle filosofer maa enes om. Naar Bergson mener
at hans intuition skal bringe verdensfreden blandt
alle tænkere, mindes vi endnu engang om Hegel.
Hans filosofi var jo den absolute; ogsaa hans
metode skulde følge virkeligheten i alle dens
slyngninger og bugtninger. Det er underlig at denne
illusion skal fremstaa igjen i vore dage, underlig,
at en mand som Bergson, som ofte viser stor
skarpsindighed i god tro kan fremføre en slik mening.
Bergson taler udmerket om forholdet mellem
naturvidenskap og filosofi, idet han lar sin kritik
gaa ut over den opfatning av filosofien at den
skulde ta videnskapens resultater, og saa føre disse
frem til en høiere generalisation end videnskapen
selv er istand til. Filosofien skulde formaa ved
videnskapens egen fremgangsmaate at naa frem til
enhet der hvor videnskapen selv ikke kan slaa bro
over de skilte kjendsgjerninger. Jeg kjender ikke
noget mere uærbødig likeoverfor videnskapen, siger
han, eller noget mere krænkende for naturforskeren.
Se, her kommer en mand som ved langt og
stræv-somt arbeide har naadd sine resultater ved en
bestemt videnskabelig metode, og siger: «Erfaringen,
understøttet av den logiske tænkning, fører saa
1 Revue de met. s. 823.
12 — Løchen : Digtning og videnskap.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
