Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Morgen i Skadereden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4
»Var der noget i Vejen med Børnene?« spurgte
Lars Peter.
»Aa, det var bare Lille Povl, der græd; han
skulde hjælpes. Nu én har faaet ham vænnet til
Renlighed, maa der jo passes paa. Faar det først
Lov at gaa sin skæve Gang igen, saa bliver der
aldrig Orden paa ham.« Ditte saa hen for sig med
et erfarent Udtryk.
Lars Peter nikkede. »Det er liegodt godt gjort af
dig, at du har kunnet faa Skik paa ham,« sagde
han med uforbeholden Beundring i Stemmen —
»jeg begriber bare ikke, hvordan du har baaret dig
ad. For Mor kunde jo ingen Vegne komme med
ham.«
»Aa, det er bare man vil —
og ikke gir op;
én skal jo gi sig. Det værste er om Natten, naar
det er mørkt og iskoldt. Saa vil man gærne tænke:
Ah, nu ligger jeg saa dejligt, jeg gider virkelig ikke
staa op, han klarer sig jo nok til i Morgen tidlig.
Men det maa man bare ikke, for saa Hvor-
dan kan man lave Silke af Glas?« spurgte hun
pludselig
—
»Glas som er saa skørt!«
i Ja det er den nymodens Silke da forresten og-
saa, saa for den Sags Skyld kunde det godt passe.
En behøver bare se naar der er en Lap Silke imel-
lem, saa er den næsten altid brækket.«
»Og hvad er Glas for noget underligt noget da?«
»Ja hvad er det for noget
—
hvem der bare
kunde sige det. Beslægtet med Is kan det jo ikke
være, siden det bevarer sig haardt om ogsaa Solen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
