Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. I Kongens København
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31
»Ja naar De siger det saa —
Lars Peter Hansen
snyder ikke. Men hvad gør vi saa Mand? —
vi
sætter jo store Penge til paa Dem. Og forsvare at
De skal slæbe Tingene med hjem igen kan vi heller
ikke —
det vilde være Synd for den rare Hest.«
Han nærmede sig Storeklavs for at klappe den,
men den lagde Ørerne tilbage og piskede med
Halen.
Lars Peter kunde ikke staa for, at man roste
Storeklavs, og Enden paa det blev, at han lod sig
snakke ned til halvfems Kroner. En Rygepind fik
han dog paa Købet. »Det er af den billige Kasse,
saa De vil nok vente med at tænde den, til De
kommer uden for Porten,« sagde den gamle Gav-
tyv nok saa frækt. »Kom snart igen!«
Jo tak! Det skulde vare noget, inden han kom
dér igen —
saadan noget Røverpak! Han spurgte
om Vej ud til et Gæstgiveri i Vestergade, hvor Folk
fra hans Hjemegn plejede at tage ind, og spændte
fra dér.
Gaarden var fuld af Vogne. Rønder gik med
Piben dinglende mellem Tænderne og opknappet
Pels og stuvede Varer i Magasinerne mens der blev
spændt for. Hist og her mellem Vognene drev et
eget Folkefærd om, Mænd med brede Guldkæder
over Maven og sammenknebne Øjne. En af dem
kom hen til Lars Peter og hilste. »Har du noget
for i Aften?« sagde han. »Vi er et Par Stykker —
forhenværende Landmænd, som skal ha’ en
gemyt-
lig Aften sammen. Vi mangler en Makker.« Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
