Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Skærslipperen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5 *
67
til os. —
Nej det var sku’ li’egodt et mærkværdigt
Træf! Og som du ligner Mor.« Han klippede med
Øjnene og var helt fra Snøvsen af Bevægelse.
Mens de sad ved Kaffen, maatte Johannes for-
tælle om Sagerne derhjemme. Moderen var død
for nogle Aar tilbage, og Brødrene spredt for alle
Vinde. Meddelelsen om Moderens Død rørte stærkt
ved Lars Peter. »Saa hun er kaldt hen?« sagde
han stille —
»jeg har ikke set hende, siden hun
havde dig ved Brystet. Jeg havde glædet mig saadan til
at se hende engang endnu —
hun har været os en
god Moder.«
»Aa ja,« Johannes trak lidt paa det —
«hun var
saa gnaven af sig.«
»Da var hun ikke det, mens jeg var hjemme ved
—
kaske har hun gaaet og været længe syg?«
»Hun var i al Fald ikke noget for mig. —
Nej
maa jeg saa be’ om den Gamle, ham er der immer-
væk Humør i.«
»Driver han endnu sine gamle Haandværk?«
spurgte Lars Peter interesseret.
»Nej, det er forbi for længe siden. Nu lever han
af sin Pension!« Johannes grinede. »Han sidder
langs med Landevejen og slaar Skærver for Sognets
Regning. Men den samme haarde Hals er han
endnu og vil regere. Saa rager han i Klammeri
med Bønderne der kommer forbi, og skælder dem
ud, fordi de kører op i Skærvebunkerne.«
Johannes selv var raget uklar med sin Mester
og havde stukket ham et Par paa Tæven. Saa var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
