Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Skærslipperen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
73
havde baade Mosen, Lergraven og alt det andet i
Aarenes Løb kvædet ogsaa til ham selv—om end
anderledes langsomt; her havde han jo knap Tid
til at følge med. Men morsomt var det, saa at sige
at faa Udsyn over alle Udveje paa en Gang.
»Hør ved du hva’, du Bror,« sagde han, da de
sad ved Middagsmaden
—
»du gaar og sætter
Krudtet op i en igen. Kunde du ikke have Lyst
til og slaa dig ned her? saa sætter vi Ejendommen
i Skik vi to. Der er alligevel ikke noget ved den
Flakken.«
Johannes lod ikke til at være uvillig —
Lande-
vejen havde ham nok ikke helt i sin Magt alligevel!
I Løbet af Dagen drøftede de det nærmere og
blev enige om Ordningen; de skulde dele som
Brødre —
Arbejdet og hvad det kastede af sig.
»Men hvad saa Børen?« sagde Lars Peter. »Den
maa vi jo se og faa bragt tilbage.«
»Aa Fanden med den,« mente Johannes. »Manden
er jo forresten syg.«
»Ja men naar han kommer op, staar han og
kan ikke bjærge Føden; det kan vi ikke forsvare.
Jeg skal til Stranden i Morgen efter et Læs Sild,
saa kører jeg ned om til Hundested og sætter den
af der. Der er saa altid en Fisker, der kan tage
den med over. —
Jeg havde ellers sat mig for at
opgive den Sildehandel; men jeg har for længe
siden bundet mig til at aftage et Læs; og i disse
Dage skal der være god Fangst.«
Klokken tre næste Morgen holdt Lars Peter i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
