Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Skærslipperen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
75
de forløbne Aar; dermed var hans Hjemlængsel til-
fredsstillet, nogen Trang til at flytte hjem havde
han ikke mere. »Vær du glad, du er langt fra det
helel« havde Johannes sagt, og han gav ham Ret
—
det var ikke noget at rejse og skifte Bo for at
komme op i Kiv og Misundelse og Familiekævl.
Der var overhovedet ikke noget at rejse efter, man
skulde ikke jage Lykken som en Daare, men se
at holde den til Huse der hvor man nu engang
havde hjemmel
Lars Peter forstod ikke rigtig, hvordan det var
fat med ham —
han saa paa alting med nye Øjne
i Dag. Det var som om de i Nattens Løb var
blevet smurt med en eller anden Vidundersalve,
selv Skaderedens magre Jorder saa skønne og for-
jættende ud. En ny Dag var gaaet op over ham og
hans Hjem.
»Det er sku’ li’egodt en storartet Morgen,« sa’e
han og vendte sig mod Johannes.
Johannes svarede ikke. Han havde trukket Ka-
sketten ned over Øjnene og sat sig til at sove. Han
saa ikke ud, som havde han været allerbedst mod
sig selv! Der var et besk Drag i Mundvigene,
som nok kunde stamme fra Svir. Det var helt
underlig, som han lignede Mor! Lars Peter lovede
sig selv, at han nok skulde passe paa ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
