Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Opbrud fra Skadereden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111
hendes Eksempel og kom og gav Haanden til
Farvel.
Lars Peter stod og saa efter dem sammen med
Børnene. »Folk er alligevel ofte bedre, end en
anser dem for,« sagde han. Han var helt bevæget.
De læssede paa Vognen alt Irvad de skulde have
med sig, for at kunne drage tidlig afsted næste
Dag. Der var lang Vej til Lejet, og man skulde
helst være der i lidt god Tid for at komme i Orden
til Natten. Saa gik de til Ro; de var dygtig trætte
efter den bevægede Dag. De sov i Høet paa Loen,
Sengeklæder og alt var læsset.
Næste Morgen var en underlig Dag at vaagne
til. Man var i Klæderne straks man
vaagnede, og
behøvede blot at dyppe Ansigtet i Vandtruget i
Gaarden, allerede det varslede en ny og behagelig
Tilværelse. Saa var der blot at drikke Kaffe og
bringe Koen over til Naboens hvor den skulde af-
hentes, og man kunde stige til Vogns. Storeklavs
var for Vognen, oppe paa Toppen af det høje Læs
blev de anbragt: Grisen, Hønsene og de tre Unger.
Det var en spændende Begyndelse til det ny.
Lars Peter var den eneste, der ikke var i højt
Humør. Han gjorde sig et Ærende hen om Ejen-
dommen, omme bag Stalden stod han og saa ned
over Marken. Her havde han gaaet og traadt og
døjet ondt og godt; hver Grøft var ham kær, hver
Sten i Marken kendte han, hver Rævne i Murene.
Hvordan vilde mon det ny arte sig? Lars Peter
havde begyndt forfra nogle Gange før, men aldrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
