Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Den enes Død —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8 *
115
Peter trak paa det. Han havde ikke haft noget
imod at faa noget skriftligt for sine Penge, men
turde ikke staa ved det. Det saa jo ud som Mis-
tillid.
Kromanden smækkede Chatolklappen i —
det
lød for Lars Peter som naar der kastes Jord paa
en Kiste. »De kan staa som Kavtion for Baadparten,«
sagde han. »Jeg har tænkt, du gaar ind i Lars
Jensens Plads.«
»Saa skulde jeg vel egentlig ha’ ordnet det med
Lars Jensens Enke og ikke med dig,« sagde Lars
Peter. »Det er jo hendes Baadpart.«
Kromanden vendte sit Kæmpeskrot imod ham.
»Du er nok klogere paa mit og dit her i Lejet
end en anden, lader det til,« sa’e han.
»Nej, ikke det just. Men saadan har jeg forstaaet
det,« mumlede Lars Peter.
Da han kom udenfor, skuttede han sig. Fanden
med det, men en var aldrig sig selv, naar man
stod over for den forvoksede Kumpan derinde. Bare
det at han slet ingen Hals havde —
og saa det
vældige Hode! Han skulde have Kræfter som en
Bjørn sagdes der, og Forstand det havde han sku’.
Han kørte i Ring med én, og fik det akkurat som
han vilde have det. Det var slet ikke til at hævde
sig, naar man stod over for ham. Som nu
det, at
hedst som Lars Peter stod og skulde overlægge et
Svar, der rigtig kunde skære igennem Spørgsmaalet,
kom han til at tænke paa den andens Mandsvæsen;
det skulde være saa urimeligt stort paastodes der. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
