Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Den ny Verden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
raabte hun dæmpet efter dem og stak Hodet ud
af Halvdøren. Men de hverken hørte eller saa.
Hun gik om Hjørnet og stirrede efter dem; de
pilede afsted, saa Sandet sprøjtede dem om Fød-
derne. Tak, dér tabte Povl sin Fedtemad midt i
Sandet —
den kom nok til at se godt ud! Men
han snuppede den til sig og løb videre, ædende i
Farten. »Det renser Tarmene,« sagde Ditte og lo
ved sig selv. Tossede var de, skruptossede —
til
at grave i Sandet, og storme, og rode! Saadan
havde de aldrig været før.
Hun selv var ogsaa vel tilfreds med Forandrin-
gen. Lege kunde hun ikke, selv om Anledningen
var der; det havde Forholdene forlængst vænnet
hende af med. Men hun havde god Tid, og her
var meget at interessere sig for. Alle disse skrut-
ryggede, forfaldne, mosgroede Hytter, der laa og
krøb sammen her i Klitterne under den høje Kyst-
skrænt, hver Hytte omgivet af sit eget lille Opland
af Snavs og Fiskeaffald og Redskaber, de var for
Ditte lige saa mange spændende Verdener, og hun
havde den bedste Vilje til at trænge ind i dem.
Ditte var af Naturen interesseret nok. Hun brød
sig blot ikke om som Kristian at strejfe om. Han
havde ingen Ro paa sig, før han fik at vide, hvad
der var bag den Bakke og den næste der dukkede
op, og saa videre. Altid vilde han hen paa den
anden Side Horisonten, og paa den Maade kunde
han godt komme til at trave hele Verden rundt
sagde Faderen, for Horisonten flyttede sig bestan-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
