Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Den ny Verden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
den sad der blot som en egen aldrig hvilende
Lyskilde. Takket være den blev den endeløse
Kæde af Slid og Genvordigheder hakket i smaa
Stykker, der hver for sig var til at overkomme.
Den holdt endnu bestandig til hos hende denne
Følelse —
som en egen rolig Dvælen i Sindet.
Det gode der var hende beskaaret, fandt hende nok;
hun hang ved Hjemmet, det fremmede havde ingen
Tillokkelse for hende.
Desbedre Nabo var hun, og her var hun hidtil
blevet slemt forfordelt af Tilværelsen. Hendes Op-
vækst var faldet paa Steder, hvor der var
langt til
Nabo og Genbo. Desmere nød hun nu det Liv,
der udvikler sig af Sambygget —
med alle Sanser
paa vid Gab. .
Ditte interesserede sig for sine Medmennesker
og havde ikke været mange Dage i Lejet, før hun
var
nogenlunde orienteret og vidste ret god Besked
om Nabo og Genbo, om hvordan Ægtefolk kom
ud af det —
og hvem der var Kærester. Hun
kunde fange en Situation i et Glimt —
og udsuge
den for alt hvad der gemte sig bagved; hun var
rap til at stave og lægge sammen. Det bundne og
slidsomme i hendes Tilværelse havde udviklet
denne Ævne hos hende, som en
Erstatning for alt
det hun gik Glip af. Nogen Skadefryd var der
ogsaa med i det; en Hævn og Oprejsning over alle
dem, som vilde se ned paa Rakkerens —
og selv
havde det baade saadan og saadan.
Den lange skutryggede Hytte, i hvis ene Ende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
