Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Daglige Genvordigheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
151
sparede sig ikke, det lille Klør, altid var han op-
lagt, spilvaagen saasnart han slog Øjnene op. Og
nu laa han her og gispede, saa trist at se paa!
Var det Alvor? skulde Lars Peter nu til at hjem-
søges paa sine Børn igen? Ulykken med det forrige
Kuld havde han lagt langt bag sig— men han havde
intet at undvære nu! Skete der ham noget med
hans Børn, ja saa kunde han ikke mere, saa var
han en slagen Mand. Han forstod nu, at det var
dem der havde holdt ham oppe
—
under Ulykken
med Sørine og alt det der flød deraf. Det var Bør-
nene her, der havde genrejst ham for hver ny Dag.
Alle hans bristede Forhaabninger, alt hvad der gik
i Stykker for ham selv, levede jo kønt op igen i
dem, i deres glade soi-gløse Tilværelse. Det var
kaske derfor, han hang saadan ved sine Unger,
fordi der var gaaet saa meget i Stykker for ham
selv.
Pludselig rykkede Povl sammen og vilde rejse
sig over Ende. »Lud aa leje, lud aa leje!« blev han
Ved med at gentage.
»Han vil ud og lege,« sagde Ditte og saa
spør-
gende paa Faderen.
»Saa er han kaske allerede kvikkere,« udbrød
Lars Peter oplivet. »Lad ham bare selv bestemme
det.«
Ditte gav ham Tøj paa, men han hang som en
vissen Blomst, og hun maatte klæde ham af igen.
»Skal jeg ikke løbe over efter Lars Jensens Enke?«
spurgte hun. «Hun er saa klog paa Sygdom.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
