Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Daglige Genvordigheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
Lars Peter; han trængte til at lufte sin egen Beklemt-
hed lidt. Ditte rødmede og vendte Ansigtet bort.
Lidt efter bankede det i Væggen, det var den
lamme Naboerske; Ditte gik derind. Svigerdatteren
var hjemme og sad med begge Tvillinger ved Brystet,
hun var stor og fed, Brysterne hang paa hende som
to Sække.
»Jeg hørte han var derinde,« sagde den Gamle
—
»jeg hørte hans sleske Tale gennem Væggen.
Tag jer i Vare for ham!«
»Han var meget skikkelig,« sagde Ditte und-
vigende. »Han trøstede Far og havde noget med
til Lille Povl.«
»Saa han havde noget med —
var det mod Syg-
dommen? Saa hæld det i Rendestenen du, lige-
straks! Der gør det ingen Fortræd.«
»Men Povl har faaet det.«
Den Gamle slog Hænderne sammen. »Jøsses,
jøsses! Det stakkels Barn!« jamrede hun. »Talte
han om Døden? For her i Lejet hedder det, at vi
er alle Kromanden en Død skyldige! —
Naa ikke?
og heller ikke om at levere jer Ligkisten. Han
ordner ellers det hele, han er saa god og hjælpsom
mod alle der fejler noget. Ja saa har han haft sit
gode Sind paa
—
kaske faar Drengen alligevel Lov
at leve.«
Ditte brast i Graad, hun syntes det saå for-
tvivlet ud for Lille Povl, naar det skulde afhænge af
Kromanden. Han var jo vred paa dem, fordi de ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
