Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Ditte blir konfirmert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
saa —
Sagerne skal smage lige godt!« Lars Peter
var ikke rørt.
Hvordan det nu skulde tages —Julegodhed var det
i al Fald ikke; de blev ved med at kunne faa Varer
i Boden. Kromanden kunde nok falde paa at stryge
Ting af Sedlen, som han fandt overflødige, men
med tom Kurv kom Børnene ikke hjem. Ditte var
stadig tilbøjelig til at se Forsynets Omsorg i det,
men Lars Peter tog det mere nøgternt. »Hva Pokker,
han kan jo da ikke la os sidde og dø af Sult, naar
vi skal gøre hans Arbejde,« sa han. »Du skal se,
Raden har regnet ud, at vi ikke har mere og tære
paa. Han har en fin Næse.«
Helt tilfredsstillende var
Forklaringen alligevel
ikke —
heller ikke for Lars Peter selv. Der var
noget ved Kromanden, som ikke lod sig regne ud
i Penge. Han vilde regere ja, men han sparede sig
sandelig heller ikke. Alle Vegne var han paa Færde;
han havde hver enkelt Families Forhold i Hodet,
kendte deres Affærer bedre end de selv, og greb
ind. Det var baade godt og ondt med hans Al-
videnhed; ingen vidste hvad Øjeblik han havde
ham over sig.
Lars Peter fik hans alfaderlige Omsorg at føle
fra en ny Side. En Dag sagde Kromanden, rent i
Forbigaaende: »Det er en stor Pige, du har gaaende,
Lars Peter; hun maa snart kunne forsørge sig selv.«
»Hun har tjent sin Føde i mange Aar, og vel
det, og Tak til!« svarede Lars Peter. »Jeg var vist
ilde faren uden hende.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
