Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Blandt fremmede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7
Laan i Gaarden bare for at kunne holde den
ældste Søn paa Seminariet.
Nej den eneste sikre Arv var nok det tossede
Sind som alle fra Bakkegaarden mødte op med.
Og det mærkeligste ved den Arv var, at den smit-
tede: Fremmede der giftede sig ind paa Gaarden,
blev lige saa smaatossede som Gaardens egne. Til
Gengæld fortog det sig for de Bakkegaardsbørn der
kom i god Tid hjemme fra; de kom efterhaanden
til at ligne andre Mennesker; og af de Æg der til-
fældigvis blev lagt uden for Gaarden, blev der godt
nok Afkom. Der var altsaa en Skavank der klæ-
bede ved selve Gaarden —
en Slags Forbandelse
vel. Den havde den Egenskab at den tog Virke-
kraften, Bakkegaardsfolkene havde ingen Lyst til
at skabe nyt eller holde det gamle ved Lige heller,
men lod alting forfalde. »Gaarden skal jo alligevel
flyttes, hvad Nytte er det saa til,« sagde de.
Nu sad der Enke paa Gaarden, et færmt nok
Kvindfolk til at varetage Sagerne
—
efter Bakke-
gaardsforhold da, men et rigtigt Spøgelse ellers
som ingen kunde blive klog paa. Hun var meget
i Folkemunde, og den bedre Del af Slægten holdt
hende paa Afstand. Penge var der jo ingen, og
nogen Anseelse var der heller ikke at opnaa ved
at omgaaes hende. Hun hævnede sig paa dem ved
at omgaaes nedad.
Storagtig var Karen Bakkegaards ikke —
det
var Synd at sige. Hun omgikkes baade Husmænd
og Prangere, og var ikke bange for at lade sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
