Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Hjemvé
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
Insekter. Den hele Tilværelse fik et Præg af utryg
Lunefuldhed derved. Man kunde gaa hernede og
smaanynne
—
og pludselig give sig ti! at tudbrøle,
uden at det forekom meningsløst. Og det kunde
undertiden have sine Fordele.
Der var nok at lege med, og Ditte beflittede sig
efter bedste Ævne. Hendes Reder var fulde af
lovende Ting, som hun traf over naar hun løb for
at gænne: Brogede Fugleæg, kønne Fjer, en død
Muldvarp med det blødeste Skind. Men Legen
med alle disse Herligheder faldt ikke rigtig for
hende; der kom intet Sammenspil i Gang mellem
Tingene, hun savnede den nødvendige Fantasi.
Hun havde ingen Tid haft til at lege, og saa var
de Kilder udtørret i hende. Der var løbet noget
Vand til Havet, siden dengang Bedste blot behøvede
at male Ansigt paa en af Søren Mands gamle Træ-
sko og give den en Klud om, for at Ditte straks
havde en Legekammerat. Der laa en lang og bryd-
som Tilværelse imellem.
Saa sad hun og saa
paa Sagerne, lagde det ene
Stykke og tog det andet —
og kedede sig. Mad-
moderen havde givet hende Strikketøj med, hun
skulde strikke saa og saa mange Omgange. Hun
strikkede gærne dobbelt saa mange som hun skulde,
men
alligevel forslog det ikke til at faa Has paa
Tiden —
hun var for rap paa Fingrene. Og saa
meldte Tankerne sig —
de triste Tanker.
Ensomheden og Savnet af Hjemmet gik hende
haardt paa
—
især i den første Tid, og ofte græd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
