Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. En velkommen Gæst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
i Forbindelse med hendes Gærning; de kunde være
pudsige nok ofte —
Kreaturerne, men noget sær-
ligt at fæste sig ved var der ikke.
Ditte var et lille Selskabsvæsen; hun trængte til
at have to
pludrende Stemmer i Øret, hvoraf den
ene
gærne maatte være hendes egen. Det var
mindst lige saa morsomt at snakke selv som at
lytte —
blot man havde nogen at snakke til. Hun
sad oppe paa den øverste Kant af Ageren og stir-
rede udover, syg i Sindet af
Kedsommelighed og
Længsel. »Bare der vilde ske noget —
noget rig-
tig morsomt!« tænkte hun og gentog det højt den
ene
Gang efter den anden for at faa Hul paa Tom-
heden. Og pludselig tav hun og strakte Hals. Hun
vilde ikke tro paa hvad hun saa, og lukkede Øjnene
fast i; men da hun aabnede dem var det der igen.
Langt ovre
paa Landevejen kom en
Dreng pilende,
han satte ned over
Markerne, hujede og vinkede.
Han havde Skoleposen over Skulderen! Ditte san-
sede ikke engang at løbe ham i Møde men sad
lige ret op og ned og tudbrølede, saa glad blev
hun.
Kristian smed sig i Græsset foran hende, sagde
ingenting men laa bare og pustede. »Du har jo
skulket,« sagde Ditte saa snart hun fik sig samlet
—
og prøvede at se
stræng ud. Men der var ingen
rigtig Klæm i det, idag var hun nærmest taknem-
melig for den
Landevejssyge. Og Knægten rakte
bare Tunge til Svar. Han svarede heller ikke paa
hendes mange Spørgsinaal men laa og hentede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
