Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. En velkommen Gæst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
Eller er du saa
udhungret, siden du ikke har faaet
Tid al faa Kreaturerne med?«
Ditte blev ildrød i Hodet. »Min Bror er der-
ude,« sagde hun. »Saa troede jeg ikke, det be-
høvedes —«
»Naa og er han kaske saadan indrettet, at han
ingen Føde tar til sig? For det er vel ikke saa stort
med jer derhjemme, at I selv bringer Mad med?
Ja ja, saa faar én jo finde sig i at faa sin Mad
vraget.«
»Plan kan godt vente til han kommer hjem,«
vilde Ditte sige men gav sig i Stedet til at brøle.
Det havde været svært nok det, at hun skulde ofre
Kristian for Anstanden; hun kendte hans Appetit,
og vidste hvor ussel han var til at undvære Mad
ret længe ad Gangen. Og nu havde hun blot op-
naaet at træde sin Madmor paa hendes ømme
Knyst, det var alt hvad hun havde ud af at ville
være dannet. »Han er saa
forfærdelig sulten,«
sagde hun tudbrølende.
»Det var sku ogsaa noget at tage paa Veje for
—
tossede Unger! Men det skal vel være fint det,
ikke at sige ordentlig fra naar én er
hungrig —
fattiggaardsfint!« Karen blev ved at skælde paa
Vejen ind.
Men hun mente det ikke saa slæmt. Ditte slap
for
Middagssyslerne, og fdi Lov at løbe ud til
Broderen med Mad saa snart hun havde spist; og
det var en
forsvarlig Madkurv hun fik med. »Lævner
han noget, kan han jo tage det med hjem,« sagde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
