Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Ditte besøger Hjemmet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
63
»Ja her ligger én og raadner op og kan alligevel
ikke dø,« klagede hun. »Ingen er der til at tage
sig af én, og til Nytte for nogen er én ikke. Sønnen
er
paa Havet og kommer aldrig hjem, og Sønne-
konen farter bare. Nu er hun paa Veje igen siges
der —
en anden har for daarlige Øjne til at se
det. Og det kan ogsaa være det samme
—
bare
én snart kunde dø. Hvis ikke Foran-Agter Jakob
var, laa én da og omkom helt; han er den eneste
der ser til én. Kom her hen skal jeg betro dig
noget, men du maa ikke nævne det til noget
Menneske. Jakob er ved at finde Ordet —
en Dag
saa skyder han Menneskeæderen.«
»Bare det var saa vel,« sa’e Ditte. »Saa fik Verden
da Fred for ham.«
»Ja, ikke sandt! Men snak ikke om det til nogen;
ellers kan det let blive foi’purret.«
»Skal jeg ikke lukke lidt op?« Ditte var ved at
kvæles af Stank.
»Aa nej du, aa nej!« Den Gamle fik et Hoste-
anfald ved den blotte Tanke.
Ditte saa sig hjælpeløst om; hun syntes hun
skulde give en hjælpende Haand, men her var
hverken Begyndelse eller Ende paa noget. »Lad
du bare alting være,« sagde den Gamle. »Nu er én
indlevet i det, det passer én bedst saaledes.« Hun
var ved at faa ondt herinde, men bryde op og lade
den Gamle ligge i det syntes hun heller ikke hun
kunde. Hun var ikke dreven i at skulke sig fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
