Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Ditte besøger Hjemmet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H
69
de var kommet ud af Klittens løse Sand; og Foran-
Agter Jakob, som ogsaa var mødt op, skød af sig
selv bag paa. Det var slet ikke saa tosset fundet
paa af ham.
»Men Æbleskiverne!« sagde Povl, da de stansede
øverst oppe i Klitten for at Faderen kunde stige
til Vogns. »Dem har vi rent glæmt.« Ditte saa
langt ned mod Huset, hun havde nok husket dem,
men man kunde da ikke saadan komme og be
om dem, selv om man vidste de var tiltænkt én.
Men nu kom den lille Kone frem i Døren og
vinkede. Kristian var i en Fart af Vognen, han
kom tilbage asende paa en tung Kurv. »Der er
Stikkelsbærgrød i ogsaa,« sagde han. »Og saa skulde
jeg hilse og sige god Fornøjelse!«
Saa gik det indover, langsomt men støt. Da
Storeklavs først fik gaaet Leddene varme, bar det
helt godt afsted; den havde endnu noget af den
gamle Gangart, som tærede mere paa Milene end
mangt et Løb.
Det var rart at komme ind over Landet igen,
højt til Vogns tilmed. Der laa Agre til alle Sider,
Lodder med hver sit Hjem i, og fortalte om Sysler
af saa mange Slags. Nu og da skimtedes Arresøens
Flade langt inde og bragte »Skadereden« i Tankerne.
Tiden havde øvet sit, havde slættet alt tilfældigt og
kun ladet det væsentlige blive tilbage. Det var
dog
Ejendom, var »Skadereden«, med Jorder om end
de var magre, med Ko og med Gris, med Høns
der lagde Æg. Ens egen Mand havde man været,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
